• Hvad er et hjertestop?

    Når en person får hjertestop, begynder en kamp mod uret. De første minutter er livsvigtige. Og mange menneskeliv kan reddes, hvis du udnytter minutterne rigtigt: Ringer 1-1-2, starter hjertelungeredning og får hentet en hjertestarter. 

    Ved et hjertestop begynder hjertet som regel at flimre, fordi de elektriske signaler i hjertet løber løbsk. Det bevirker, at hjertet ikke længene kan pumpe blod og ilt rundt i kroppen.

    Et elektrisk stød med en hjertestarter vil ofte kunne få hjertet til at slå igen. Og jo tidligere i forløbet stødet gives, jo større er chancen for, at personen overlever. 

    Chancen for succesfuld hjertestart falder med ca 10 procent pr. minut, så det vigtigste er, at du gør noget. Uden hjælp overlever personen ikke.

  • Hvad er et hjertestop?

    Hjertestop

    Når hjertet standser, er der i begyndelsen ofte en vis elektrisk aktivitet tilbage i hjertet. Disse impulser er kaotiske, og hjertet kan ikke pumpe blod. Denne tilstand kaldes populært "hjerteflimmer" eller på fagsprog "ventrikel-flimmer".

    I en tidlig fase kan en hjertestarter normalisere denne flimmer med et eller flere elektriske stød gennem brystkassen og hjertet. Stødet standser det elektriske kaos og får hjertet til at pumpe igen. Det er helt afgørende, at stødet gives så hurtigt i processen som overhovedet muligt. Hvis det lykkes at genstarte hjertet, skal personen altid efterfølgende overvåges på et hospital.

    Angina pectoris 

    Hjertestop skyldes ofte en blodprop i hjertet. En blodprop kan dannes, når kranspulsårerne med tiden bliver smallere og smallere, fordi fedt og kalk aflejrer sig på årernes inderside. Jo smallere årerne er, jo dårligere kan blodet passere. Den nedsatte tilførsel af ilt til hjertemusklen kan give stærke smerter, som kaldes "angina pectoris".

    Blodprop i hjertet

    Hvis der opstår en blødning i kranspulsårernes fedt- og kalkaflejringer, vil blodet størkne og danne en lille prop - en blodprop i hjertet. Kranspulsårens blodgennemstrømning bliver stærkt reduceret og kan helt ophøre. Der opstår akut og kritisk mangel på blod og dermed ilt i en del af hjertet. Smerterne vil ligne angina pectoris. Men hvor disse smerter gerne forsvinder, hvis personen tager medicinen nitroglycerin, forsvinder smerterne ved en blodprop normalt ikke. Hjertet kan standse på grund af en blodprop. Faren for dette er størst i perioden efter, at blodproppen er opstået.

    Symptomer

    De klassiske symptomer på en blodprop i hjertet er stærke smerter, som sidder midt i brystet og varer ved i flere minutter. Smerterne kan evt. brede sig ud i venstre arm og op mod halsen og kæben. Smerterne kan være stærke, men de kan også være svage eller diffuse. Vær derfor opmærksom! Tilkald hjælp - 1-1-2 - hurtigst muligt.

  • Hvad er en hjertestarter?

    En hjertestarter er et apparat, der kan "genstarte" hjertet efter hjertestop ved at give et eller flere elektriske stød gennem brystkassen. 

    Hjertestarteren kaldes også en defibrillator eller en AED, som er forkortelsen for Automatisk Ekstern Defibrillator.

    Hjertestarteren består af selve maskinen og to elektroder. Gennem elektroderne kan hjertestarteren aflæse hjertets elektriske rytme og vurdere om der skal afgives stød. Derfor er det vigtigt, at du placerer elektroderne rigtigt.

    Hele vejen gennem processen fortæller hjertestarteren, hvad du skal gøre. For eksempel hvordan du sætter elektroderne rigtigt på, hvornår den tilskadekomne må berøres, og om du skal trykke på den knap, der udløser stødet.

  • Hvordan virker en hjertestarter?

    Når du åbner hjertestarteren, starter den automatisk med at instruere dig i, hvad du skal foretage dig. 

    Den fortæller dig, hvornår du skal give kunstigt åndedræt og hjertemassage, og når du har har sat elektroderne korrekt på, foretager hjertestarteren selv en hjerteanalyse, der afgør, om der skal gives elektrisk stød. Hjertestarteren afgiver stød ved trykke på en knap. 

    Hvem må bruge en hjertestarter?

    Alle må bruge og betjene en hjertestarter i Danmark. Og er man i stand til at give livreddende førstehjælp, kan man også trygt og effektivt betjene en hjertestarter uden forudgående træning.

    Vigtigst er det dog, at du altid ringer til 1-1-2, hvis du står med en person, der er bevidstløs og ikke trækker vejret regelmæssigt. Så kommer du nemlig i direkte kontakt med en sundhedsfaglig medarbejder, der fortæller dig, hvad du skal gøre.

     

  • 1. Undersøg for bevidsthed

    Sørg først for, at der ikke er fare for din egen, omkringstående personers og den tilskadekomnes sikkerhed. Begynd herefter at undersøge den tilskadekomne.

    Undersøg om den tilskadekomne er ved bevidsthed

    Tag fat i personens skuldre og rusk forsigtigt.

    Tal højt eller råb til personen.  

    Reagerer han ikke, er han bevidstløs.

    Råb om hjælp. Læg personen på ryggen.

  • 2. Tjek for vejrtrækning

    Hvis personen er bevidstløs, kan tungen falde tilbage og lukke luftvejene. Bøj hovedet let tilbage og løft hagen op, så tungen løftes væk fra bagvægge af svælget.

    Se om brystkassen hæver og sænker sig.

    Føl, om der er åndedræt mod din kind.

    Lyt efter vejrtrækning.

    Hvis personen er bevidstløs, og der ikke er normal vejrtrækning, har personen hjertestop.

  • 3. Ring 1-1-2

    Hvis du er alene, skal du straks ringe 1-1-2 og slå alarm.

    Hvis der er andre på ulykkesstedet, så bed dem om at ringe.

    Bevar roen, svar klart og tydeligt på spørgsmålene fra 1-1-2.

    Slå evt. telefonens højttalerfunktion til og lyt til vagtcentralen, der guider dig igennem hele forløbet, indtil professionel hjælp tager over.

  • 4. Hent hjertestarteren

    Hvis du er i nærheden af en hjertestarter, vil vagtcentralen bede dig hente den.

    Hvis du er alene, må du forlade den tilskadekomne og hente hjertestarteren selv - men KUN hvis hjertestarteren er så tæt på, at du kan se den.

    Hvis I er flere på ulykkesstedet, må du bede en anden om at hente hjertestarteren, mens du starter hjertelungeredning.

    Fortsæt mens hjertestarteren aktiveres og mens du lytter til instrukserne.

  • 5. Hjertemassage

    Når du skal give hjertemassage, skal den tilskadekomne ligge fladt på ryggen på et hårdt underlag. Du skal trykke midt på brystkassen. Det vil pumpe blodet rundt i kroppen.  

    Placer din ene håndrod midt på brystkassen. Placer den anden hånd ovenpå og flet fingrene. Stræk armene.

    Giv hjertemassage - tryk 30 gange. Brystbenet skal trykke 5-6 cm ned hver gang. 

    Slip trykket helt uden at miste kontakten mellem hånden og brystkassen. Tempoet skal svare til 100 - 120 tryk i minuttet.

    Hvis I er to hjælpere, skal den ene fortsætte med hjertelungeredningen, mens hjertestarteren tændes og elektroderne påsættes.

  • 6. Kombiner hjertemassage og kunstig åndedræt

    Efter 30 tryk på brystkassen skal du give kunstig åndedræt.

    Skab frie luftveje ved at bøje den tilskadekomnes hoved let tilbage og løft kæben op.

    Hold personens næse lukket ved at trykke næsens bløde del sammen med tommel og pegefinger. Løft kæben op.

    Tag en normal indånding og blæs luft ind i munden, til brystkassen hæver sig.

    Blæs igen, når brystkassen har sænket sig for at opnå to effektive indblæsninger.

    Giv kombineret hjertemassage og kunstig åndedræt (hjertelungeredning) i forholdet 30 tryk og 2 indblæsninger.

    Fortsæt uden pauser indtil professionel hjælp overtager.

  • TrygFonden Hjertestart app

    TrygFonden har udviklet en app, der kan vise dig vej til de hjertestartere, som er registreret på hjertestarter.dk

    "TrygFonden Hjertestart" er udviklet i en iPhone- og en Android-version. Med app'en har du en mobil mulighed for at orientere dig om, hvor den nærmeste hjertestarter er placeret.

    "Vi håber at applikationen er med til at øge danskernes opmærksomhed på hjertestarternes placering, på samme måde som man for eksempel orienterer sig om nødudgange i et fly eller på et hotel, siger Grethe Thomas, der er projektchef i TrygFonden.

    App'en er udviklet på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om en mobil løsning med oplysninger om hjertestarternes placering i Danmark. I en akut situation skal man dog aldrig begynde at lede efter hjertestartere på mobilen, men i stedet ringe 112.

    Hent TrygFonden Hjertestart app:
  • Køb af hjertestarter

    Se listen nedenfor med nogle af de hjertestartere, du kan anskaffe dig - med links videre til distributørerne i Danmark.

    Ved at klikke her kan du se hele listen

    Sundhedsstyrelsen har en række anbefalinger til hvilke krav en hjertestarter bør leve op til. Heriblandt om hjertestarteren stemmeguider brugeren gennem processen på dansk og hvor svært det er at udlæse data - men også i forhold til hvilke temperaturer hjertestarteren kan tåle og hvor længe den lader op, før den kan støde.

    Ved at klikke her kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger

    Herunder finder du i alfabetisk orden en række hjertestartere, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og/eller kernekrav. Inden du køber en hjertestarter, bør du tage stilling til, hvilke forhold der er vigtige for dig.