Hjertestop efter svømmetur
Det var en varm og solrig sommerdag tilbage i juli 2009. Den 68-årige pensionerede læge, Per Platz, og hans kone var taget til Vallensbæk Strand sidst på formiddagen for at tage en svømmetur. På stranden var livredder Adrian Morys og kollegaen Christina Dahl fra TrygFonden Kystlivredning på vagt og holdt et vågent øje med strandgæsterne.
Efter svømmeturen satte Per og konen sig på stranden. Uden varsel mistede Per bevidstheden og faldt bagover – han havde fået hjertestop. Pers kone råbte chokeret om hjælp. En sygeplejerske og en falckredder, som var blandt strandgæsterne, kom til, og livredderne blev tilkaldt.
- Manden lå livløs og ikke trak vejret, så jeg var ikke i tvivl om, at det var et hjertestop. Min kollega kom med genoplivningsudstyr, mens en strandgæst ringede 1-1-2, fortæller Adrian, der som TrygFonden Kystlivredder er uddannet i livreddende førstehjælp og har 14 års erfaring som livredder samt et par år som ambulancebehandler.
Adrian gav hjertemassage og kunstigt åndedræt, og hjertestarteren blev monteret på Pers bryst. Efter et stød begyndte Per at røre på sig og vågne op. Derefter fik han ilt, indtil ambulancen ankom efter ca. seks minutter.
- Det hele går hurtigt, og man når ikke rigtigt at tænke. I stedet var jeg fokuseret på at gøre det rigtige, og bagefter følte jeg en lettelse over, at det gik godt, siger Adrian.
Hjertestoppet gav intet forvarsel
Selv registrerede Per ikke, hvad der skete.
- Det første jeg husker er, at ambulancen kommer. Jeg fik intet forvarsel i form af smerter, men her bagefter kan jeg godt huske, at jeg i tiden op til var mere kortåndet, end jeg plejede at være. Jeg var en smule forvirret, da jeg vågnede og var ikke helt klar over, hvad der var sket. Jeg kunne dog selv bede ambulanceredderne om at køre mig til Gentofte Hospital, hvor jeg vidste, de har en hjerteafdeling, fortæller Per.
Omkring to uger efter hjertestoppet fik han en femdobbelt bypassoperation og indopereret en ICD, som er en pacemaker, der automatisk afgiver stød, hvis hjerterytmen bliver uregelmæssig. I dag har Per det godt og lever stort set, som han plejede bortset fra den medicin, han nu skal tage.
- Jeg føler, at jeg har fået en ekstra chance, som jeg prøver at bruge så fornuftigt som muligt. Jeg er taknemmelig for, at livredderne var til stede og for den efterfølgende behandling på Gentofte Hospital, som var ekstrem god. Heldigvis fik jeg hjertestop på det rigtige sted, hvor der både var hjertestarter og folk til stede, der kunne livreddende førstehjælp. Uden det ville jeg ikke være her i dag, siger Per.