Hjertestarter.dk -


Indhold

Mobil hjertestarter løsning

I TrygFonden modtager vi mange henvendelser fra personer, som gerne vil udvikle mobilapplikationer med hjertestarterdata. Vi er glade for den store interesse for at få Hjertestarter-Netværket over på en mobil platform. Vores hovedfokus er dog stadig at få folk til at ringe 1-1-2 i akutsituationer. Det er ikke tanken med Hjertestarter-Netværket, at oplysningerne på kortet skal anvendes i en akut situation af andre end vagtcentraler og alarmcentraler. Derfor udleverer vi ikke hjertestarterdata til applikationsudviklere.

Området berøres også af Sundhedsstyrelsen i rapporten fra november 2011 om hjertestartere placeret uden for sygehus. Rapporten anbefaler, at der bør udvikles tele/internet baserede applikationer, så hjertestartere let kan findes med mobiltelefoner og andet it-udstyr.

Man kan allerede nu via sin mobilbrowser orientere sig på hjertestarterkortet om hvor der findes hjertestartere i Danmark, og i 2012 vil vi udvikle en mobil løsning sammen med vores faste IT leverandører.

Bliv en del af TrygFondens Netværk

Tilmeld dig TrygFondens Netværk og få viden om vores aktiviteter, og hvordan vi skaber tryghed på områder, der interesserer dig.

Find en hjertestarter

Vi har samlet alle tilmeldte hjertestartere i Danmark på et kort, så du nemt kan danne dig et overblik.