TrygFonden arbejder for at øge din tryghed på tre områder: Sikkerhed, sundhed og trivsel.
Vi involverer os i aktiviteter på følgende felter:
Sikkerhed: Badesikkerhed, trafiksikkerhed, brandsikkerhed.
Sundhed: Akutindsatser, patientsikkerhed, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, indsats for mennesker med kronisk sygdom, bedre tilbud til døende.
Trivsel: Forebyggelse af vold, forebyggelse af mobning, inklusion.
De projekter, vi involverer os i, er handlingsrettede. Deres mål er at give dig viden og erfaringer, der kan motivere dig til at ændre adfærd, så du undgår at bringe dig selv eller andre i fare.
For hvert projekt opstiller vi konkrete målsætninger på et eller flere af følgende områder:
1) At redde liv
2) At begrænse lidelse
3) At berøre menneskers hverdag, liv og vaner
TrygFonden arbejder for at skabe mere tryghed enten ved at støtte aktiviteter, andre tager initiativ til, eller ved selv at igangsætte projekter. I nogle tilfælde forbliver vi involverede, til aktiviteterne finder deres naturlige afslutning. I andre tilfælde er der kun behov for, at vi støtter det enkelte projekt til at komme i gang.
Under alle omstændigheder samarbejder vi med partnere, som kan bidrage med erfaring og kompetence.
Vi udformer vores projekter på basis af dokumenteret viden. Samtidig sørger vi for at opsamle og formidle ny viden fra vores aktiviteter.
Ud over at støtte projekter støtter vi også forskning, der kan føre til viden om, hvordan man forebygger problemer på vores aktivitetsområder.
Noget af det, vi støtter, har lokal snarere end national rækkevidde. Støtte til aktiviteter med lokal rækkevidde uddeles af TrygFondens regionale råd.
For tildeling af støtte til projekter og forskning gælder en række principper, som du kan se her.