Unge tror, vold i nattelivet forekommer oftere, end det faktisk er tilfældet. Men fordi unge bygger deres opfattelse af voldsrisikoen på egne erfaringer, føler de sig generelt trygge, når de går i byen.

De fleste unge føler sig trygge, når de går i byen. Ganske vist tror et flertal af danske unge, at der er mere vold i nattelivet, end der faktisk er. Alligevel har de en realistisk opfattelse af, at man i almindelighed ikke løber nogen større risiko ved at gå i byen.

Det viser en undersøgelse lavet af analysefirmaet Rådgivende Sociologer i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd. Undersøgelsen er finansieret af rådet og TrygFonden.

Når de unge generelt føler sig trygge i nattelivet trods deres overdrevne forestillinger om, hvor meget vold der forekommer, er det fordi, de bygger deres risikoopfattelse på egne erfaringer mere end på mediebilledet.

De færreste er blevet udsat for vold på en bytur eller til en fest. Derfor er de fleste danske unge sjældent nervøse for at møde vold i nattelivet. Men fordi unge fornemmer, nattelivet kan være mere voldeligt, end de selv har erfaring for, undgår de steder, de opfatter som usikre.

Til gengæld giver det de unge tryghed, at de det meste af tiden følges med andre, når de er i byen. Danske unge er også gode til at gå fra situationer, de opfatter som truende. Truende situationer handler for de fleste om andre unge, som enten er på stoffer, virker aggressive eller fremstår som en bande.

Mere end hver tredje svarperson peger på, at den mest utryghedsskabende situation i nattelivet er, når man er på vej hjem. Det passer med, at unge på det tidspunkt ofte vil være berusede, alene og færdes på øde steder.

Fire mindre grupper
Syv ud af ti unge hører til i den store midtergruppe, som sjældent - men dog af og til - føler sig utrygge i nattelivet. Ud over den store midtergruppe identificerer undersøgelsen fra Rådgivende Sociologer fire andre, mindre grupper med hver deres forhold til vold i nattelivet: 

Har ikke været i kontakt med vold	"De robuste"	"De bekymrede"
Har været i kontakt med vold	"Slagsbrødrene"	"Risikogruppen"
	Er ikke bange for vold	Er bange for vold

• En ud af hver ti tilhører gruppen "de robuste". Modsat de fleste andre unge har de robuste en realistisk opfattelse af, at vold ikke er meget ubredt i nattelivet. De har ikke selv oplevet vold, og de er heller ikke bange for at møde den. Men som både midtergruppen og gruppen "de bekymrede" tager de robuste forholdsregler for at undgå vold.
• En ud af hver 14 tilhører gruppen "de bekymrede". Der er først og fremmest tale om piger. De bekymrede har ikke under nogen form oplevet vold. Men de er ofte eller altid bange for møde den, mest i form af seksuelle overgreb.
• En ud af hver 35 tilhører gruppen "slagsbrødrene". Der er tale om unge, som har oplevet vold både som ofre og gerningsmænd. Slagsbrødrene er ikke bange for at møde vold og gør ikke noget for at undgå den.
• En ud af hver 20 tilhører "risikogruppen". De unge i denne gruppe er blevet truet med - og har været vidner til - vold men har ikke ellers været mere udsatte end den store midtergruppe. Til gengæld er de ofte eller altid bange. Derfor overvejer de at bevæbne sig med for eksempel kniv eller peberspray.

Risiko for mere bevæbning
Rådgivende Sociologer ser et potentielt problem i risikogruppen. Gruppens egne oplevelser og dens forestillinger om, at der generelt er en høj risiko for vold, kan gensidigt forstærke hinanden.

Hvis de unge både er ængstelige og parate til at forsvare sig, kan det føre til, at de i stedet for at undvige potentielt farlige situationer snarere kaster sig ud i vold og ender som enten ofre eller gerningsmænd.

Under alle omstændigheder overvejer risikogruppen i betydeligt højere grad end andre at bevæbne sig. Også en anden gruppe udgøre en fare for, at bevæbning bliver mere almindelig.

Det er de yngste unge på 14 til 16 år. Undersøgelsen fastslår, at unge i højere grad overvejer at medbringe kniv eller peberspray, hvis de tror, deres venner bevæbner sig.

Og da de yngste unge er mere tilbøjelige end andre til at tro, vennerne er bevæbnede, kan det føre til en selvforstærkende udvikling, hvor flere unge rent faktisk begynder at optræde bevæbnede i nattelivet.

I dag er det kun en ud af 50, som bevæbner sig. Men yderligere knap fire har overvejet det, og dertil skal lægges endnu fire ud af 50, der hører med til gruppen af unge, som kender - eller tror de kender - nogen som bevæbner sig.

Ubalancer
Ud over den generelt høje grad af tryghed og den potentielle risiko for bevæbning afdækker undersøgelsen fra Rådgivende Sociologer en række ubalancer i unges frygt for vold i nattelivet.

For det første drejer den utryghed, der trods alt findes, sig mest om sjældne typer af vold. Seksuelle overgreb og vold med brug af våben scorer højest som utryghedsskabende faktorer men optræder ikke nær så ofte som slag og spark.

For det andet er der som nævnt en ubalance mellem de unges egne erfaringer og deres opfattelse af den generelle risiko. Selvom de færreste har været udsat for eller vidne til vold, mener mellem 60 og 80% af de unge, at

• der er meget vold i nattelivet - og mere nu end for fem år siden;
• volden er hårdere nu end tidligere;
• unge er generelt mere bange nu end tidligere for at blive udsat for vold;
• mange unge medbringer en eller anden form for våben, når de går i byen.

En tredje ubalance handler om, at unge kvinder er mere bange end unge mænd for at møde vold, selvom de statistisk set er langt mindre udsatte. Det er navnlig frygten for seksuelle overgreb, der spøger.

Mulige tiltag
På basis af undersøgelsen fremsætter Rådgivende Sociologer tre forslag til, hvordan man kan forebygge, at unge blandes ind i den vold, der forekommer i nattelivet.

For det første kan man bearbejde de yngste unges forestillinger om, at mange unge bevæbner sig. Det ville nedbringe risikoen for, at de i fremtiden tager forskellige former for våben med i byen.

For det andet kan man i fremtidige kampagner kommunikere målrettet til bestemte undergrupper frem for at lave omnibus-kampagner, der henvender sig til alle unge. Facebook er muligvis et godt medium.

For det tredje kan man søge at nedbringe unges omfattende drikkeri. Andre undersøgelser har vist, at vold ofte er forbundet med alkohol.

Desværre viser undersøgelsen fra Rådgivende Sociologer, at en større indsats mod alkohol næppe vil finde genklang blandt de unge. I undersøgelsen blev svarpersonerne blandt andet bedt om at tage stilling til, hvad de synes om forskellige tiltag, der kan forebygge vold i nattelivet.

Indsatser mod alkohol og stoffer fik ret få stemmer, ligesom kampagner mod vold heller ikke fik stor tilslutning. Svarpersonerne var mere orienterede mod at forebygge vold i konkrete enkeltsituationer end mod at ændre på generelle faktorer, der kan føre til vold.

Mellem 30 og 50% stemte på tiltag som

• mere politi på gaden;
• mere videoovervågning;
• bedre belysning på udsatte steder;
• mere brug af værtshuses og diskotekers karantæne til ballademagere;
• strengere voldsdomme.

Download undersøgelsen

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer indhentet fra godt 1.200 unge mellem 14 og 26 år i midten af 2008. Godt 1.000 af svarpersonerne går i byen / til fester.

Undersøgelsen er repræsentativ med hensyn til køn, geografi, etnicitet og aldersfordeling inden for aldersgruppen.

Om Rådgivende Sociologer
Rådgivende Sociologer er et sociologisk funderet analyse- og rådgivningsfirma. Virksomheden beskæftiger sig blandt andet med dataindsamling, segmentanalyser og metodeudvikling.

Om TrygFonden
TrygFonden er en almennyttig organisation, der arbejder for at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark.