Hver dag henvender i gennemsnit fire voldsramte kvinder sig til krisecentret Dannerhuset i København. Tre af de fire er fra etniske minoritetsfamilier.

Etniske minoriteter fylder meget i statistikken over den familierelaterede vold, der udøves mod kvinder. Men myndigheder og krisecentre har ikke nogen sikker viden om, hvorfor vold mod kvinder er særligt udbredt i denne befolkningsgruppe.

Derfor har TrygFonden bevilget 2 mio. kr. til et forskningsprojekt, der skal afdække baggrunden for den vold, kvinder i etniske minoritetsfamilier udsættes for. Projektet skal også give et overblik over de tilbud om hjælp, der i dag findes til voldsramte.

På basis af forskningsprojektets resultater vil forskerholdet bag projektet foreslå nye metoder til, hvordan man kan forebygge volden og hjælpe de voldsramte kvinder.

Forskningsprojektet varetages af tre antropologer fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. De tre har tidligere beskæftiget sig indgående med indvandreres problemer og/eller med vold i familier.

Mange faktorer bag volden
På basis af den viden, der trods alt findes på området, kan man fastslå, at mange forskellige faktorer kan ligge bag den vold, kvinder udsættes for i etniske minoritetsfamilier. Grundlæggende er risikoen for vold større, jo mere accepteret vold er i den kultur, familien stammer fra.

Det kan også spille en rolle, i hvor høj grad kvinden er afhængig af sin familie med hensyn til socialt netværk, økonomi og opholdstilladelse. Nogle kvinder bliver hos en voldelig ægtemand, fordi en skilsmisse inden ægteskabets syvende år normalt medfører, at en tilflyttet ægtefælle skal forlade landet igen.

Konkret vil forskerholdet fra Roskilde Universitet se på en lang række enkeltfaktorer, der muligvis har betydning for, om etniske minoritetskvinder udsættes for vold i familien. Blandt andet vil det blive undersøgt, om de voldsramte

• har adgang til sociale netværk uden for familien, og - hvis ja - hvad synet på vold er i disse netværk;
• i særligt høj grad er enten hustru, søster, svigerdatter eller mor;
• kender til krisecentre og andre muligheder for at få hjælp;
• kender til dansk lovgivning om vold, skilsmisse og opholdstilladelse;
• taler godt dansk;
• er i Danmark som indvandrer eller som flygtning.

Forskerholdet vil også undersøge, om der er forskel på volds- og kønskulturen de enkelte minoriteter imellem. En stor andel af de kvinder, som henvender sig til landets krisecentre, kommer fra familier med oprindelse i Mellemøsten.

I mellemøstlige familier kan det spille en rolle for volden, at der ofte forekommer arrangerede ægteskaber. Samtidig er der ofte en skarp, kønsbaseret rollefordeling.

Anbefalinger
Som nævnt vil forskerholdet fremsætte en række anbefalinger til, hvilke nye metoder danske myndigheder og frivilligorganisationer kan tage i brug for dels at forebygge vold i etniske minoritetsfamilier, dels hjælpe de voldsramte kvinder.

Indholdet af anbefalingerne vil naturligvis afhænge af undersøgelsens resultater. Men allerede på forhånd står det klart, at hvis volden skal forebygges, skal de voldelige mænd tage ansvar for deres adfærd.

Hvis man tillader de voldelige mænd at bortforklare volden som et udslag af stressfaktorer - for eksempel psykologiske problemer - undergraver man den nultolerance, der er nødvendig for at ændre adfærden.

Ifølge flere udenlandske undersøgelser er det vigtigt for nultolerancen, at samfundets institutioner bekræfter de voldsramte kvinder i, at de er udsat for noget forkert.

Disse undersøgelser viser, at det bliver nemmere at forebygge volden og hjælpe kvinderne, hvis

• man laver en national handlingsplan;
• der er sammenhæng mellem de forskellige dele af den relevante lovgivning;
• de involverede instanser samarbejder.

Forskningsprojektet på Roskilde Universitet forløber over de næste to år. De tre antropologer på forskerholdet er

• lektor, Ph.D. Yvonne Mørck
• Ph.D. Bo Wagner Sørensen
• postdoc, Ph.D. Sofie Danneskiold-Samsøe