I Danmark findes omkring 550.000 hunde, hvoraf de fleste er familiehunde. Og rundt om på landets plejecentre bor ældre og demente, som kan få en positiv og afvekslende oplevelse ved at få besøg af en sød hund.
Derfor har vi etableret TrygFonden Besøgshunde, som er et korps af rolige og stabile familiehunde og deres ejere, som har tid og overskud til at glæde ældre og demente på landets plejecentre med besøg.
På en række af landets plejecentre har man allerede gode erfaringer med at lade ældre og demente omgås hunde og andre dyr i hverdagen. Og særligt i USA har man fået øjnene op for hunde som terapeutisk behandling og aktiveringstilbud på plejecentre.
Men fælles for både Danmark og udlandet er, at dokumentationen af effekten og organiseringen af brugen af hunde er meget sparsom og ofte af ringe forskningsmæssig kvalitet.
TrygFonden Besøgshunde er et pilotprojektet, som løber over tre år fra 2010-2012. Formålet er at dokumentere den positive effekt, som besøgshunde har på ældre og dementes velbefindende, samt hvordan man bedst implementerer brugen af besøgshunde på plejecentre.
Projektet sker i samarbejde med Vejle, Kerteminde og Næstved kommuner, og fra december 2010 vil beboere på 15 udvalgte plejecentre i de tre kommuner få besøg af besøgshunde og deres ejere. Undervejs vil plejecentrenes ansatte hjælpe med at indsamle viden og erfaring om, hvordan besøgsordningen fungerer.
Banebrydende forskning tilknyttet TrygFonden Besøgshunde
Til TrygFonden Besøgshunde er tilknyttet forskning, der gennemføres af nogle af landets førende forskere inden for området. De skal tilvejebringe dokumentation for den positive effekt, som besøgshunde ifølge med en person har på det mentale helbred og livskvaliteten hos ældre og demente. Vi har udvalgt fire plejecentre i Vejle, som deltager i forskningsprojektet.
Bliv en del af TrygFonden Besøgshunde
Vi rekrutterer hunde og hundeejere indtil den 9. august 2010 til besøg på plejecentre i Vejle, Kerteminde og Næstved.
Læs mere om projektet og tilmeld dig og din hund til TrygFonden Besøgshunde
Seneste nyheder fra TrygFonden
-
Første arbejdsdag som besøgshund
- 24.11.2010
-
101 hundeprofiler på besøgshunde.dk
- 06.11.2010
-
Besøgshunde-session en succes
- 29.09.2010
Flere nyhederSamarbejdspartnere
-
Kerteminde Kommune

- Kerteminde Kommune ligger på det nordøstlige Fyn med Kerteminde, Munkebo og Langeskov som kraftcentrene. Kommunen har omkring 24.000 indbyggere.
- http://www.kerteminde.dk/
-
-
Næstved Kommune

- Næstved Kommune er beliggende på det sydlige Sjælland. Kommunen er en af Region Sjællands største kommuner med sine 81.000 indbyggere.
- http://www.naestved.dk/
-
-
Vejle Kommune

- Vejle Kommune ligger centralt placeret i Trekantsområdet. Vejle er kommunens hovedby, der også er regionscenter for Region Syddanmark. Kommunen har godt 106.000 indbyggere.
- http://www.vejle.dk
-
-
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

- Institut for Husdyrbiologi og –sundhed, Forskningscenter Foulum i Tjele. Forskningscentret er en del af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet
- http://www.agrsci.dk/
-
-
Skovshoved Dyreklinik

- Skovshoved Dyreklinik er en specialiseret ortopædisk og neurokirurgisk klinik i kombination med en lokal almen fungerende klinik. Klinikken behandler primært mindre kæledyr som hunde, katte, gnavere og fugle.
- http://www.skovshoved-dyreklinik.dk/
-